Hightech møder håndarbejde
Hver eneste kompressionsstrømpe kommer gennem mange hænder
Selvom medicinske kompressionsstrømper nu om dage primært fremstilles på hightech-strikkemaskiner, er der stadig en masse håndarbejde, som skal gøres. Dette er ikke kun tilfældet i systuen eller i forbindelse med ketling, som er en teknik, hvor de enkelte dele forbindes med en elastisk, flad søm. Også når det gælder farvning, vask, kvalitetskontrol samt ordrebehandling kan kvalificeret arbejdskraft ikke undværes.
Et kig bag kulisserne i vores produktion!
Vidste du godt, at et par kompressionsstrømper kommer igennem seks afdelinger hos Juzo i løbet af produktionsprocessen? Her bearbejdes og kontrolleres de af mindst 12 personer.
To strikketeknikker under samme tag
Kompressionsstrømper er forskellige. Til fremstilling af kompressionsstrømper findes der to helt forskellige fremstillingsprocesser med helt forskellige maskiner.
Ved rundstrik strikkes, ligesom med en strikkelise, altid sømløst rundt, så der dannes en form for rund slange.
Ved fladstrik fremstilles derimod et plant stykke strikket stof. I et næste trin bliver dette stykke stof syet sammen til en strømpe. Her kan der strikkes meget præcist efter individuelle mål.
I kraft af de forskellige fremstillingsteknikker har kompressionsstrømperne forskellige egenskaber og er beregnet til forskellige sygdomsbilleder og medicinske indikationer.
Kvalitet fra Aichach i Tyskland
Ved fremstillingen af kompressionsstrømper satser Juzo helt og fuldt på kvalitet fra Aichach i Tyskland. Ud over selve fremstillingen af strømperne foregår også farvningen samt forsyningen med yderligere udstyr som f.eks. silikonekanter, livdele og pelotter også på i Aichach. Samtidig indeholder produktionen dagligt flere tusind specialfremstillede produkter fremstillet efter patienters individuelle mål.