Grænseløs bjerglykke
Rislende bjergbække, blomstrende sæterenge, stejle klippeformationer, betagende udsigter og himmelsk ro – bjergvandring er en ideel modvægt til dagligdagen og passer perfekt til den moderne Work-Life-Balance. Bjergvandring har de seneste år oplevet en sand renæssance og er meget populært hos trendsettere og traditionalister i alle aldersgrupper.
Hos nogle er der dog også dryppet lidt malurt i bægeret med hensyn til vandrelysten. Allerede ved en hældning på 24° kan vores knæ belastes med den syvdobbelte kropsvægt og skadede led påvirkes yderligere. Hertil kommer de uvante bevægelsesforløb og belastninger af muskulaturen, som ligeledes kan føre til smerter og skader i knæ- og ankelled.
For at du kan bevare din bjergbegejstring til du er nede i dalen, har vi her samlet nogle gode råd til dig!
Stejl opstigning – blød nedstigning
De dejligste ture er dem, hvor op- og nedstigning følger forskellige veje. Herved reduceres skadesrisikoen samt belastningen for leddene, hvis man på vej mod tinderne vælger den kortere, stejlere rute og på tilbagevejen den længere, men fladere rute ned i dalen.
Stokke sørger for aflastning
Mange, der har bjergvandring som hobby, er for forfængelige til at bruge stokke på turene. Men det er netop disse hjælpemidler, som gør underværker i bjergene. For det første giver stokkene større stabilitet og trædesikkerhed. Med "4 ben" er man næsten fri for at glide væk. For det andet fordeles belastningen ved nedstigning på arme og ben, når der bruges stokke, og de hjælper med til at affjedre stød. Således reduceres belastningsspidserne for knæ- og ankelled.
Bedre løbeteknik
Med hensyn til løbeteknikken får du her to gode råd. Jo kortere dine skridt, desto mindre er belastningen. Desuden bør du være opmærksom på at sætte forfoden ned først og så rulle af hen mod hælen. Således fungerer foden som en naturlig støddæmper og de kræfter, der virker på ankelledet og sendes videre til knæet, reduceres tydeligt.
Brug en bandage
Med hjælpemidlerne fra Juzo kan alle, der på bjergture regelmæssigt har problemer med leddene, aktivt forebygge og således også modvirke skader.