Gærdej til ca. 8 stk.:
250 ml kærnemælk
125 g smør eller margarine
500 g hvedemel
7 g tørgær
60 g sukker
6 g reven citronskal
6 g reven appelsinskal
Desuden:
100 g flydende honning
3 toppede tsk. stødt kanel
Lidt mælk
Kræver en smule øvelse
1. Varm kærnemælken op i en lille gryde, og smelt smørret eller margarinen heri.
2. Bland mel og gær grundigt i en røreskål. Kom sukker, reven citron- og appelsinskal i den varme kærnemælk-fedtstofblanding Rør det hele sammen til en glat dej med en røremaskine/håndmixer (dejkrog) kort på laveste hastighed og derefter på højeste hastighed.
3. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted, indtil den er blevet synligt større.
4. Vend dejen ud på en let melstrøet bordplade, og rul den ud til en firkant (ca. 40 x 35 cm)
. Smør honning på i et jævnt lag, og strø kanel på.
5. Skær dejen i 8 strimler (5 x 35 cm). Rul strimlerne sammen på langs, og sno dem til spiraler. Form "dejspiralerne" til hjerter, og læg dem på en bageplade.
6. Pensl hjerterne med mælk, og lad dem hæve tildækket et lunt sted i ca. 15 minutter.
7. Sæt bagepladen i den forvarmede ovn (over-/undervarme: 180 °C, varmluft: 160 °C). Kanelhjerterne er færdigbagte efter ca. 20 minutter.
8. Lad hjerterne køle af på en bagerist.