Kvark-oliedej til ca. 12 stk.:
300 g kartofler
Lidt salt
350 g hvedemel
15 g bagepulver
70 g sukker
8 g vaniljesukker
125 g kvark
100 ml mælk
100 ml madolie (f.eks. solsikkeolie)
Fyld:
1 dåse mandariner
(afdryppet vægt 175 g)
1 brev "Mohnfüllung" (birkesfyld)
50 g mandelsplitter
5 dråber bittermandel-aroma
1 æg
30 g blødt smør
Kræver en smule øvelse
1. Til dejen skal kartoflerne skylles, skrælles og koges møre i vand tilsat salt. Hæld vandet fra kartoflerne, mos dem, og lad mosen køle af.
2. Bland mel og bagepulver i en røreskål. Tilsæt de øvrige ingredienser til dejen med undtagelse af de mosede kartofler, og ælt massen til en glat dej med en røremaskine/håndmixer (dejkrog) først på laveste hastighed, og derefter på højeste hastighed (ælt ikke for længe, da dejen så vil klistre). Tilsæt til slut de mosede kartofler.
3. Vend dejen ud på en let melstrøet bordplade, og ælt den kort igennem igen, form dejen til en rulle, og rul den dernæst ud til en firkant (ca. 54 x 25 cm).
4. Til fyldet skal birkesfyldet piskes sammen med mandler, aroma, æg og smør med et piskeris. Fordel fyldet jævnt over dejpladen, læg mandariner på, og rul dejen sammen på langs. Skær rullen i 12 lige store skiver, og læg dem i muffinforme.
5. Sæt formene i den forvarmede ovn (over-/undervarme: 180 °C, varmluft: 160 °C). Muffinene er færdigbagte efter ca. 30 minutter.
6. Vent 10 minutter, inden du tager sneglene ud af formene og stiller dem til afkøling på en bagerist.