Patellaspidssyndrom (PSS)
Hvad er patellaspidssyndrom?
Patellaspidssyndrom er en kronisk betændelse i patellasenens fæste ved knæskallen. Det optræder hyppigst som følge af en overbelastning og kan let diagnosticeres, da smerten entydigt kan lokaliseres til den nederste patellaspids og let kan reproduceres ved undersøgelsen.
Patellaspidssyndromet inddeles i fire grader. I 1. grad optræder smerten udelukkende efter kraftig belastning. Ved 2. grad optræder smerten i starten af og efter belastningen. Ved 3. grad er der en konstant smerte. Ved 4. grad sker der en overrivning af patellasenen.
Patellaspidssyndromet er den hyppigste knæskade hos elitesportsudøvere og ambitiøse motionister. Især sportsgrene med kraftig trækbelastning af patellasenen, som det forekommer ved spring og affjedring, kan fremme patellaspidssyndromet. Dertil hører ud over højde- og længdespring også boldsport som f.eks. volleyball og basketball samt vægtløftning og langdistanceløb på hårde underlag.
Lokalisering af smerten
Patellaspidssyndromet er en betændelse af den sene, som forbinder lårmusklen over knæskallen (patella) med skinnebenet (tibia). Betændelsen optræder ved knæskallens nederste kant præcis ved patellasenens overgang til patella.
Patellaspidssyndromet kendes under mange navne
De fleste kender patellaspidssyndromet (PPS) under betegnelsen springerknæ eller jumpers knee. Derudover bruges også fagtermerne patellar tendinitis, patellar tendinosis, patellartendinopati, entesopati og patellar tendinopati.
Årsager til patellaspidssyndrom
Patellaspidssyndromet forårsages af en kronisk overbelastning af senefæstet. Her er belastningen stærkest, når knæet er bøjet, da senefæstet har et knæk og er spændt ud.
Ved udviklingen af et patellaspidssyndrom kan 3 områder være medvirkende: det aktive bevægeapparat (muskler og sener), det passive bevægeapparat (knogler, led og ledbånd) samt kroppens statik.
Overbelastning
Overbelastning
Især ved landing efter et spring sker der en maksimal trækbelastning af knæskallen. Ud over intensiteten spiller belastningens hyppighed og personens træningstilstand dog også en relevant rolle.
Trækkende kræfter som følge af ubalance
Trækkende kræfter som følge af ubalance
Medfødt svage ledbånd, en forkortet eller hærdet lårmuskulatur, et forkortet ben eller andre fysiske ubalancer kan forstærke de trækkende kræfter, der påvirker patellasenen.
Højtstående knæskal
Højtstående knæskal
Ved højtstående patella, også kendt som patella alta eller højtstående knæskal, er knæskallen skubbet opad, og i bøjningsfasen vil øgede trækkende kræfter derfor indvirke på patellasenen. En højtstående patella kan både være medfødt og være opstået senere i livet.
Malalignment (skævhed i patella)
Malalignment (skævhed i patella)
Hvis knæskallen er forskudt udadtil, fører det til en ekstra belastning, hvilket kan have gener til følge.
Helhedsorienteret behandling af patellaspidssyndrom
For at skabe grundlaget for en succesrig behandling af patellaspidssyndromet er det vigtigt først og fremmest at standse den belastende situation. Alt efter intensitet anbefales det at holde en pause på seks til tolv uger, inden man langsomt begynder at træne igen.
Hjælpemidler
Ved kroniske eller akutte smerter hjælper et patellasenebånd som f.eks. JuzoFlex Patella Xtra med at styre og stabilisere knæskallen. Den noprede overflades masserende virkning fremmer blodcirkulationen og dermed helingsprocessen. Hvis årsagen til patellaspidssyndromet er en fejlstilling i foden, kan dysbalancen udlignes ved hjælp af ortopædiske indlæg. I vanskelige tilfælde tilfører en ortose som f.eks. JuzoPro Patella Xtec Plus yderligere stabilitet, og den er således endnu mere effektiv.
Behandling med JuzoFlex Patella Xtra
Optimal behandling af patellaspidssyndrom
JuzoFlex Patella Xtra anvendes til konservativ behandling af patellaspidssynsromet. Først og fremmest skal smertesymptomerne reduceres og regenereringen understøttes. En pelotte centrerer knæskallen og forbedrer således styringen af knæskallen. Pelottens noprede overflade har en stimulerende og masserende virkning, som fremmer helingsprocessen.
Behandlingen af patellaspidssyndrom kan vare op til 16 uger. Behandlingen kræver masser af tålmodighed og samarbejde fra patientens side. Hvis behandlingen afbrydes før tid, kan patellaspidssyndromet få kronisk karakter. Derfor kræves konsekvent behandling med JuzoFlex Patella Xtra, supplerende fysioterapeutiske tiltag og øvelser til rehabilitering.
Fysioterapeutisk behandling
Alt efter grad, smertebillede og indikation anvendes forskellige former for fysioterapeutisk behandling ved patellaspidssyndromet. Ud over massage og sygegymnastik anvendes også termoterapi, elektroterapi, ultralyd og trykbølgebehandling. De enkelte foranstaltninger kan alt efter årsag sammensættes og koordineres individuelt.
Bevægelse
For at reducere belastningen af senefæstet er det nødvendigt at undgå sportsgrene med spring og andre kraftige eller talrige trækbelastninger. For at styrke den støttende muskulatur bør du efter aftale med lægen skifte til mere skånsomme sportsgrene som f.eks. cykling eller aquajogging. Regelmæssig udvidelse af lårmuskulaturen kan reducere spændingen ved knæskallen, mens andre målrettede øvelser kan udligne ubalancer.
Til træning er især excentriske øvelser velegnede. Her trækkes musklen hurtigt sammen. Muskelspænding løsnes derefter langsomt og kontrolleret i den excentriske fase.
Øvelser til styrkelse og forebyggelse
Level 1: Bevægelseskontrol
Level 1: Bevægelseskontrol
- Øvelse 1: Step-up
Øvelse Step up trin 1
Øvelse Step up trin 2
Øvelse Step up trin 3
Placer fødderne med en hoftebreddes afstand foran en stepbænk eller en stabil forhøjning (ca. 20 cm). Stil dig op på bænken eller forhøjningen i en kontrolleret bevægelse. Sørg for, at knæet ikke peger ud over tæerne!
3 gange 15 – 20 gentagelser i hver side
- Øvelse 2: Siddende diagonal
Øvelse Siddende diagonal trin 1
Øvelse Siddende diagonal trin 2
Sæt dig på en stol med benene i en vinkel på 90° grader. Træk benet ind med indadvendte tæer. Stræk benet ud, og drej samtidig tæerne så langt ud som muligt.
3 gange 15 – 20 gentagelser i hver side
Level 2: Koordination
Level 2: Koordination
- Øvelse 1: Squats i forskellige sporbredder
Øvelse Squats i forskellige sporbredder trin 1
Øvelse Squats i forskellige sporbredder trin 2
Placer fødderne, let udadvendt, med en skulderbreddes afstand. Vigtigt: Knæ og tæer peger altid i samme retning. Bøj knæet langsomt (bagdelen skubbes derved bagud) og tilbage i udgangsposition.
3 gange ca. 10 til 15 gentagelser
- Øvelse 2: Squats på ét ben
Øvelse Squats på ét ben trin 1
Øvelse Squats på ét ben trin 2
Tag et stort skridt lige frem. Bøj det bageste knæ. Sørg for, at knæet ikke peger ud over tæerne!
3 gange 10 - 15 gentagelser i hver side
Level 3: Styrkelse
Level 3: Styrkelse
- Øvelse 1: Wall-sit
Øvelse Wall-sit: trin 1
Øvelse Wall-sit: trin 2
Stil dig med ryggen mod væggen (helst med en blød bold). Gå langsomt ned i hugsiddende stilling, og stræk et ben fremad i en glidende bevægelse.
3 gange ca. 10 til 15 gentagelser
- Øvelse 2: Split-squats
Øvelse Split-squats trin 1
Øvelse Split-squats trin 2
Til denne øvelse kræves en bevægelig ståflade, f.eks. en blød pude eller et balancebræt. Stil dig med det ene ben på puden. Løft det andet ben op, og bøj nu i knæet.
3 gange 10 -15 gentagelser i hver side
Operative metoder
Kirurgiske indgreb bør ved patellaspidssyndromet kun komme i betragtning som den sidste mulighed. Hvis den konservative behandling ikke medfører varige forbedringer, findes der både åbne og minimalt invasive operationsmetoder.
Det her kunne også interessere dig
Patellofemoralt smertesyndrom
Find ud af, hvad du kan gøre mod smerterne, og hvordan du kan fremme helingsprocessen.
Knæsmerter
Knæsmerter kan have forskellige årsager. Få et overblik over dem, og handle derefter.