
Artrose er den hyppigste ledsygdom i verden og rammer millioner af mennesker. I Tyskland lider omkring fem millioner af symptomerne. Da artrose opstår som følge af kronisk overbelastning, aldersbetinget slitage eller tidligere skader, stiger antallet af berørte med alderen.
Artrose opstår som følge af gradvis nedbrydning af ledbrusken. Brusken ligger normalt som et glideelement mellem knoglerne og sørger for, at leddene kan bevæge sig gnidningsløst.
Ved artrose er brusken dog efterhånden blevet nedbrudt eller er blevet beskadiget som følge af en skade, hvilket kan føre til friktion og smerter og efterhånden til begrænset bevægelighed og stivhed.
Artrosens symptomer kan variere alt efter angrebet led og sygdomsgrad.
I starten optræder de første symptomer på artrose ofte efter længere tids hvile eller om morgenen. Symptomerne omfatter smerter og stivhed i de berørte led, som dog aftager efter et stykke tid. Derudover kan der forekomme smerter efter intensiv belastning eller fysisk aktivitet.
Som sygdommen skrider frem, bliver smerterne mere intensive og forekommer også ved lav belastning og endda i hvilefaser. Personer med hofteartrose fortæller ofte om en dump, dybtsiddende smerte, som forværres ved bevægelse. Derudover kan der forekomme en følelse af ustabilitet i leddet, hævelser, bevægelsesbegrænsninger samt friktion eller knirken.
Når artrosen befinder sig i et fremskredent stadium kan der forekomme en komplet ødelæggelse af ledbrusken samt synlige deformationer af leddet. Smerterne optræder så også om natten og kan påvirke søvnen. Dette er ofte forbundet
med et tydeligt tab af muskelkraft samt store begrænsninger i leddets bevægelighed og funktion.
Knæledsartrose (gonartrose)
Knæleddet består af tre afsnit. Følgelig skelner man også mellem tre typer eller former for gonartrose. Ved medial gonartrose er det ledbrusken på knæets inderside, der er berørt. Ved retropatellar artrose er der tale om tegn på slitage på knæskallen samt knæskallens glideled. Ved lateral gonartrose er det brusken på knæleddets yderside, som er nedbrudt.
Retropatellar artrose
En form for gonartrose er retropatellar artrose, hvor slidsymptomerne vedrører knæskallen samt knæskallens glideled. Retropatellar artrose opstår som følge af nedbrydning af brusken under knæskallen. Her forekommer der i starten ofte smerter ved belastning og senere også ved hvile.
Håndledsartrose (radiocarpal artrose)
Ved håndledsartrose er håndleddets beskyttende brusklag ødelagt som følge af slitage, så knoglerne gnider mod hinanden. Smerterne optræder især om morgenen og aftager for det meste i dagens løb.
Artrose i tommelfingerens rodled (rhizartrose)
Ved artrose i tommelfingerens rodled (rhizartrose) nedbrydes ledbrusken mellem trapezbenet og den første mellemhåndsknogle ved tommelfingeren.
Artrose i ankelled (talocrural artrose)
Ankelartrose vedrører det øvre ankelled og opstår som følge af nedbrydning af brusken, som beskytter knogleenderne i leddet. Personer med ankelartrose oplever ofte smerter og stivhed i leddet, især efter hvilefaser eller ved belastning.
Artrose i albueleddet (cubital artrose)
Albueartrose opstår som følge af nedbrydning af brusken, som beskytter knogleenderne i leddet. Personer med albueartrose oplever ofte smerter og stivhed i albuen, især ved bevægelser som bøjning og strækning af armen.
Der findes forskellige faktorer, som kan fremme bruskskaderne. Derudover kan tidligere skader og sygdomme føre til, at der udvikles artrose.
Den vigtigste forebyggelse ved artrose er regelmæssig motion. Motion fremmer nemlig forsyningen med næringsstoffer og regeneration af ledbrusken. Her kan især ledskånsomme motionsformer som f.eks. svømning og cykling anbefales.
Ensidige bevægelsesmønstre, over- og fejlbelastninger samt stød bør derimod undgås. Ved hjælp af målrettede øvelser er det i mange tilfælde muligt at træne fejlbelastninger væk og styrke den støttende muskulatur.
Da overvægt udgør en ekstra belastning af leddene, bør man tilstræbe en vægt inden for normalområdet. En alsidig kost med tilstrækkelige vitaminer og mineraler er vigtig for forsyningen med næringsstoffer.
Behandlingen af artose sigter efter at lindre smerter, få sygdommen til at udvikle sig langsommere samt bevare og om muligt forbedre bevægeligheden. Det er vigtigt at tilpasse behandlingsmetoderne individuelt til den enkeltes krav og behov. Kontakt din læge for råd og vejledning og for at få udarbejdet en anbefaling til en artrosebehandling, der passer til lige præcis dig.
Medicin: Smertestillende medicin eller non-steroide antireumatika (NSAR) til lindring af smerter og inflammation (efter aftale med sundhedsfagligt personale)
Fysioterapi: Øvelser til anatomisk normalstilling, undgåelse af fejlbelastning, styrkelse af den støttende muskulatur og forbedring af leddenes bevægelighed
Ortoser og bandager: I alvorlige og akutte tilfælde kan der midlertidigt anvendes ortoser til immobilisering. For at få leddene tilbage i smertefri bevægelse anvendes bandager. Bandager aflaster og styrer leddene og understøtter således regenerations- og helingsprocessen.
Kostomlægning: En alsidig kost med antiinflammatoriske fødevarer til reduktion af symptomerne
Injektioner:
Injektioner med hyaluronsyre, eget blod, stamceller eller kortison kan indgives direkte i leddet for at lindre smerter og øge bevægeligheden.
Operationer:
I fremskredne tilfælde kan operative indgreb som f.eks. aksekorrektion (osteotomi) eller indsættelse af kunstigt led (endoprotese) være nødvendige.
Brusktransplantation (autolog kondrocyttransplantation ACT):
Ved denne terapimetode udtages kroppens egne bruskceller. som så dyrkes i et vækstmedie. Derefter sættes de dyrkede bruskceller tilbage det defekte sted.