DA
  • International

  • English Version EN

Manuel lymfedrænage

En effektiv behandling til afhævning

Den manuelle lymfedrænage (MLD) er en særlig massageteknik, som primært er rettet mod at forbedre lymfecirkulationen i kroppen og løsne hærdet væv. I modsætning til traditionel massage er MLD primært rettet mod det lymfatiske system, som spiller en vigtig rolle for "afgiftning" af kroppen. Denne medicinske massage udføres af særligt uddannede lymfeterapeuter, oftest fysioterapeuter med en tillægsuddannelse. Ved hjælp af blide, cirkulære og pumpende bevægelser bortledes overskydende væske fra vævet, og bortledningen af lymfevæske understøttes. Ud over til afhævning anvendes MLD også til smertereduktion og afspænding.

Hvad er manuel lymfedrænage?

Den manuelle lymfedrænage er en særlig fysioterapeutisk metode eller medicinsk form for massage, som stimulerer lymfesystemet. Næst efter blodkredsløbet er lymfesystemet det vigtigste transportsystem i kroppen. Lymfesystemet består af lymfatiske organer og kar, som sørger for at bortlede affaldsstofferne. De enkelte lymfebaner slynger sig gennem hele kroppen og munder ud i lymfeknuder, hvor lymfevæsken filtreres. Der findes et stort antal lymfeknuder f.eks. i halsregionen, i armhulerne og i lyskenregionen. Andre lymfeknuder befinder sig dybere inde i kroppen, f.eks. i maven. MLD anvendes ofte til behandling af lymfødemer, dvs. en overdreven ophobning af lymfevæske. Behandlingen består af forskellige teknikker. Ved hjælp af hændernes blide, rytmiske og cirkulære bevægelser på huden stimuleres afløbet af væsken i lymfebanerne. MLD virker afhævende og reducerer spændingssmerter. Også ved lipødemer kan manuel lymfedrænage være en god hjælp. Lipødem er en smertefuld fedtfordelingsforstyrrelse i benene og også i armene. MLD kan ganske vist ikke reducere eller mindske fedtcellerne, men den kan mindske smerterne og gøre vævet lidt blødere.

Hvordan udføres den manuelle lymfedrænage?

Under en manuel lymfedrænage ligger patienten bekvemt på en briks. Lymfeterapeuten anvender særlige håndgreb med blide bevægelser for at stimulere lymfeflowet. Her skal man følge lymfekarrenes naturlige forløb i kroppen for at løsne ophobninger og lede væsken hen til lymfeknuderne, hvor den filtreres og ledes videre. Denne teknik kræver håndelag og præcision for at opnå optimale resultater.

Den manuelle lymfedrænages forløb

Lymfedrænage og dens virkning visualiseret forskellige steder i lymfesystemet på overkroppen

Manuel lymfedrænage på overkroppen

Inden behandlingen påbegyndes, udføres en udførlig anamnese, hvor der spørges ind til tidligere sygdomme og symptomer. Med MLD frigør terapeuten systematisk afløbsbanerne. Samtidig behandles stadig flere områder af kroppen for at aktivere forskellige områder af lymfesystemet. Lymfedrænagen starter med at frigøre lymfevæskens centrale afløbsbaner, såkaldt "lymfeaktivering". Her forskydes huden cirkelformet efter hinanden i fordybningen under nøglebenet, under øreflippen, under armhulerne, omkring mellemgulvet, maven og lysken. Her findes de vigtigste afløbsbaner, som derved frigøres. På den måde kan der frembringes en sugende effekt, som når helt ud i ekstremiteterne. Derefter følger de kropsregioner, der egentlig skal behandles, nemlig benene eller armene.  

Først forberedes vævet med blide, cirkulerende bevægelser og rytmiske tryk på lymfebanerne. Dette letter bortledningen af væske fra det berørte område. Derefter stimuleres lymfeknuderne målrettet for at opnå en forstærket "dræning" af vævet. Til det formål anvendes særlige greb, som kan tilpasses individuelt alt efter behov.

Den manuelle lymfedrænages teknikker

De tre hovedretninger inden for MLD bygger på Asdonk, Vodder og Földi. De fire grundgreb hos dr. Emil Vodder er pumpegreb, drejegreb, stående cirkel og dybere greb. Alle greb skal udføres blidt og hovedsageligt cirkelformet. Derved opstår strækimpulser. Der skelnes mellem en skubbefase hen mod det ønskede afløb og en passiv afspændingsfase. Grebene tilpasses de forskellige områder af kroppen.  

Ved et hærdet (manifest) lymfødem kræves yderligere greb, som f.eks. det ringformede ødemgreb, det store afspændingsgreb og det store forskydningsgreb. Under udførelsen af disse grebsteknikker tilpasses behandlingen til vævets konsistens – jo fastere ødem, desto kraftigere tryk.  

Ved hjælp af disse grebsteknikker aktiveres lymfeafløbet, da lymfekarrenes pumpeevne forbedres. Grebene stimulerer nemlig en øget pumpefrekvens hos de glatte muskelceller i lymfebanerne. En gentagelse af grebene sørger for en øget flowhastighed.

Lymfedrænagens anvendelsesområder

I princippet kan der forekomme ødemer på alt væv i kroppen. Det er dog mest arme eller ben, der er ramt. Arme og ben er således også de områder, hvor manuel lymfedrænage oftest anvendes. Der kan dog også forekomme hævelser på torsoen samt i hals-hoved- og genitalregionen, som kan behandles med MLD.


Den manuelle lymfedrænages effekt og fordele

MLD virker i kraft af trykopbygning i vævet, strækimpuls samt skiftevis trykkende og sugende virkning. Behandlingen har følgende positive resultater:  

  • Afhævning  
  • Smertelindring  
  • Muskelafspænding  
  • Forbedring af hudbilledet  
  • Styrkelse af kroppens naturlige forsvar*  

Fordelene ved manuel lymfedrænage er mangfoldige. Ud over at reducere hævelser og væskeophobning kan den manuelle lymfedrænage også bidrage til smertelindring, afgiftning og forbedring af hudbilledet. Derudover fremmer MLD patientens afspænding og velvære, hvilket har en positiv effekt på hele kroppen og det psykiske velbefindende. Den manuelle lymfedrænage tilbyder således en helhedsorienteret behandlingsmetode, som giver både kropslig og emotionel afspænding og lindring.  

* Denne effekt er dog medicinsk uenighed om. 

MLD som en del af KFL

Manuel lymfedrænage er en vigtig bestanddel af de to faser i den komplekse fysioterapeutiske lymfødembehandling (KFL) – afhævnings- og vedligeholdelsesfasen. KFL omfatter fire grundlæggende metoder: 

Disse fire bestanddele i KFL er kun mulige med en høj grad af selvstying. 


Anvendelse af MLD ved lymfødem

Den manuelle lymfedrænage har vist sig at være særdeles effektiv ved behandling af lymfødemer. Et lymfødem kan skyldes forskellige årsager som f.eks. skader, operationer eller medfødte fejl i lymfeafløbet. Et lymfødem opstår, når der er fejl i lymfeafløbet som følge af en kronisk betændelsessygdom i interstitium (mellemrum mellem celler, væv og organer), så der ophobes væske i vævet. Dette forårsager bevægelsesbegrænsninger og en højere infektionsrisiko. Den øgede lymfebelastning kan på sigt medføre alvorlige karskader. MLD stimulerer lymfefloowet og hjælper således med at reducere hævelser, forbedre stofskiftet og styrke immunsystemet.  

Læs mere om emnet lymfødem på vores "vigtig viden"-side: Lymfødemet.

Anvendelse af MLD ved lipødem

Også ved behandling af lipødem-lidelser har den manuelle lymfedrænage vist sig at være effektiv. Ud over af reducere hævelser og væskeophobning kan den manuelle lymfedrænage nemlig også anvendes til smertelindring. Her stimuleres smertereceptorerne i huden, såkaldte C-fibre. På den måde kan smertetærsklen øges, og selve smerterne reduceres. Efter en behandling oplever lipødem-patienter, at deres ben føles lettere, og at vævet er blevet blødere. Da en stor del af lipødempatienterne også er ramt af adipositas og dermed er udsat for risiko for et adipositas-associeret lymfødem, kan man med MLD behandle flere sygdomsbilleder samtidig.  

Du kan få mere at vide om denne sygdom på vores "vigtig-viden"-side: Lipødemet.


Lymfedrænage efter en operation

Der er mange grunde til, at manuel lymfedrænage er hensigtsmæssig efter en operation. For det første vil der under en operation som oftest blive udført et snit i huden. Lymfebanerne vil på grund af deres placering direkte under huden oftest blive skåret over under en operation. Dette fører til en ophobning af væske, som kan reduceres ved hjælp af MLD. Derudover stimulerer behandlingen også dannelsen af nye lymfekar i det overskårne væv. Bevægeevnen efter et indgreb er ofte begrænset, eller lægen ordinerer hvile- og regenerationsfaser for at sikre operationsresultater. Det betyder, at muskelpumperne kan bidrage markant mindre til væsketransporten. Behandlingen med manuel lymfedrænage efter et operativt indgreb kan derfor anbefales. I forbindelse med arbehandling sørger MLD for, at arret får en bedre forskydelighed. MLD kan også lindre smerter og fremme helingsprocessen.  

Beslutningen om, hvornår der kan udføres MLD efter en operation, afhænger af forskellige faktorer som f.eks. typen af operation, den enkelte patients situation og lægens anbefalinger. Faserne i arhelingen spiller også en rolle.  

  1. Inflammationsfase: Inflammationsfasen starter umiddelbart efter operationen. Her gælder det om at være forsigtig for ikke at forstyrre helingen.
  2. Proliferationsfase: I denne fase produceres nyt væv. Den manuelle lymfedrænage kan reducere hævelser og understøtte vævsregenerationen.
  3. Modningsfase: Det nydannede væv styrkes, og arret dannes. MLD kan gøre arvævet mere smidigt og genskabe bevægeligheden.

Manuel lymfedrænage kan også være hensigtsmæssig inden en operation for at reducere en hævelse som følge af en skade eller sygdom og dermed lette selve indgrebet.  

Du kan få mere at vide om dette emne på vores "vigtig-viden"-side: Ar.

Manuel lymfedrænage under graviditet 

Hos nogle gravide ophobes lymfevæske under graviditeten som følge af det ændrede hormonspejl. Resultatet er ødemer i ben og fødder, nogle gange også i arme og hænder. Symptomerne kan mildnes ved hjælp af manuel lymfedrænage og brugen af kompressionsstrømper. Under graviditet bør man ikke bruge dyb lymfedrænage i mave- og bækkenregionen.  

Du kan finde yderligere oplysninger om dette emne i vores artikel "Succesduo: Graviditet og kompression"!


Kontraindikationer og bivirkninger

Den manuelle lymfedrænage er en blid behandlingsform, som i reglen ikke har nogen alvorlige bivirkninger. For at få et optimalt resultat bør lymfedrænagen dog altid udføres af uddannede terapeuter. Ved bestemte sygdomme eller individuelle forhold kan der foreligge kontraindikationer, som er meget vigtige at tage højde for inden behandlingen.  

Som følge af den øgede væskemængde i blodkredsløbet øges samtidig belastningen på hjertet. Dette kan udgøre en fare ved svagt hjerte (hjerteinsufficiens). En lymfedrænage bør derfor overvejes nøje.  

De vigtigste kontraindikationer:  

  • Svagt hjerte  
  • Betændte tarmsygdomme  
  • Stærkt forhøjet blodtryk  
  • Trombose  

Spørg altid din læge, om du har tegn på kontraindikationer i forhold til en manuel lymfedrænage.


FAQ