Den manuelle lymfedrænage (MLD) er en særlig massageteknik, som primært er rettet mod at forbedre lymfecirkulationen i kroppen og løsne hærdet væv. I modsætning til traditionel massage er MLD primært rettet mod det lymfatiske system, som spiller en vigtig rolle for "afgiftning" af kroppen. Denne medicinske massage udføres af særligt uddannede lymfeterapeuter, oftest fysioterapeuter med en tillægsuddannelse. Ved hjælp af blide, cirkulære og pumpende bevægelser bortledes overskydende væske fra vævet, og bortledningen af lymfevæske understøttes. Ud over til afhævning anvendes MLD også til smertereduktion og afspænding.
Den manuelle lymfedrænage er en særlig fysioterapeutisk metode eller medicinsk form for massage, som stimulerer lymfesystemet. Næst efter blodkredsløbet er lymfesystemet det vigtigste transportsystem i kroppen. Lymfesystemet består af lymfatiske organer og kar, som sørger for at bortlede affaldsstofferne. De enkelte lymfebaner slynger sig gennem hele kroppen og munder ud i lymfeknuder, hvor lymfevæsken filtreres. Der findes et stort antal lymfeknuder f.eks. i halsregionen, i armhulerne og i lyskenregionen. Andre lymfeknuder befinder sig dybere inde i kroppen, f.eks. i maven. MLD anvendes ofte til behandling af lymfødemer, dvs. en overdreven ophobning af lymfevæske. Behandlingen består af forskellige teknikker. Ved hjælp af hændernes blide, rytmiske og cirkulære bevægelser på huden stimuleres afløbet af væsken i lymfebanerne. MLD virker afhævende og reducerer spændingssmerter. Også ved lipødemer kan manuel lymfedrænage være en god hjælp. Lipødem er en smertefuld fedtfordelingsforstyrrelse i benene og også i armene. MLD kan ganske vist ikke reducere eller mindske fedtcellerne, men den kan mindske smerterne og gøre vævet lidt blødere.
Under en manuel lymfedrænage ligger patienten bekvemt på en briks. Lymfeterapeuten anvender særlige håndgreb med blide bevægelser for at stimulere lymfeflowet. Her skal man følge lymfekarrenes naturlige forløb i kroppen for at løsne ophobninger og lede væsken hen til lymfeknuderne, hvor den filtreres og ledes videre. Denne teknik kræver håndelag og præcision for at opnå optimale resultater.
Manuel lymfedrænage på overkroppen
Inden behandlingen påbegyndes, udføres en udførlig anamnese, hvor der spørges ind til tidligere sygdomme og symptomer. Med MLD frigør terapeuten systematisk afløbsbanerne. Samtidig behandles stadig flere områder af kroppen for at aktivere forskellige områder af lymfesystemet. Lymfedrænagen starter med at frigøre lymfevæskens centrale afløbsbaner, såkaldt "lymfeaktivering". Her forskydes huden cirkelformet efter hinanden i fordybningen under nøglebenet, under øreflippen, under armhulerne, omkring mellemgulvet, maven og lysken. Her findes de vigtigste afløbsbaner, som derved frigøres. På den måde kan der frembringes en sugende effekt, som når helt ud i ekstremiteterne. Derefter følger de kropsregioner, der egentlig skal behandles, nemlig benene eller armene.
Først forberedes vævet med blide, cirkulerende bevægelser og rytmiske tryk på lymfebanerne. Dette letter bortledningen af væske fra det berørte område. Derefter stimuleres lymfeknuderne målrettet for at opnå en forstærket "dræning" af vævet. Til det formål anvendes særlige greb, som kan tilpasses individuelt alt efter behov.
De tre hovedretninger inden for MLD bygger på Asdonk, Vodder og Földi. De fire grundgreb hos dr. Emil Vodder er pumpegreb, drejegreb, stående cirkel og dybere greb. Alle greb skal udføres blidt og hovedsageligt cirkelformet. Derved opstår strækimpulser. Der skelnes mellem en skubbefase hen mod det ønskede afløb og en passiv afspændingsfase. Grebene tilpasses de forskellige områder af kroppen.
Ved et hærdet (manifest) lymfødem kræves yderligere greb, som f.eks. det ringformede ødemgreb, det store afspændingsgreb og det store forskydningsgreb. Under udførelsen af disse grebsteknikker tilpasses behandlingen til vævets konsistens – jo fastere ødem, desto kraftigere tryk.
Ved hjælp af disse grebsteknikker aktiveres lymfeafløbet, da lymfekarrenes pumpeevne forbedres. Grebene stimulerer nemlig en øget pumpefrekvens hos de glatte muskelceller i lymfebanerne. En gentagelse af grebene sørger for en øget flowhastighed.
I princippet kan der forekomme ødemer på alt væv i kroppen. Det er dog mest arme eller ben, der er ramt. Arme og ben er således også de områder, hvor manuel lymfedrænage oftest anvendes. Der kan dog også forekomme hævelser på torsoen samt i hals-hoved- og genitalregionen, som kan behandles med MLD.
MLD virker i kraft af trykopbygning i vævet, strækimpuls samt skiftevis trykkende og sugende virkning. Behandlingen har følgende positive resultater:
Fordelene ved manuel lymfedrænage er mangfoldige. Ud over at reducere hævelser og væskeophobning kan den manuelle lymfedrænage også bidrage til smertelindring, afgiftning og forbedring af hudbilledet. Derudover fremmer MLD patientens afspænding og velvære, hvilket har en positiv effekt på hele kroppen og det psykiske velbefindende. Den manuelle lymfedrænage tilbyder således en helhedsorienteret behandlingsmetode, som giver både kropslig og emotionel afspænding og lindring.
* Denne effekt er dog medicinsk uenighed om.
Manuel lymfedrænage er en vigtig bestanddel af de to faser i den komplekse fysioterapeutiske lymfødembehandling (KFL) – afhævnings- og vedligeholdelsesfasen. KFL omfatter fire grundlæggende metoder:
Kompressionsterapi
Ved at anlægge særlige lymfologiske kompressionsforbindinger (f.eks. Juzo SoftCompress i forbindelse med kortstræk-kompressionsbind) eller medicinsk justerbare kompressionssystemer (f.eks. Juzo ACS Light eller Juzo Compression Wrap) understøttes lymfecirkulationen i afhævningsfasen, så afhævningen lykkes.
I vedligeholdelsesfasen anvendes medicinske kompressionsprodukter (f.eks.Juzo Expert).
Afhævende bevægelsesøvelser
Målrettede øvelser fremmer lymfecirkulationen. Det optimale er en kombination af kompressionog bevægelse.
Hudpleje
Den rigtige pleje af huden er vigtig for at undgå infektioner.
Manuel lymfedrænage
Denne særlige massageform sigter på at lede den ophobede væske ud af vævet. MLD kan anvendes på ben, arme, ansigt og torso.
Disse fire bestanddele i KFL er kun mulige med en høj grad af selvstying.
Den manuelle lymfedrænage har vist sig at være særdeles effektiv ved behandling af lymfødemer. Et lymfødem kan skyldes forskellige årsager som f.eks. skader, operationer eller medfødte fejl i lymfeafløbet. Et lymfødem opstår, når der er fejl i lymfeafløbet som følge af en kronisk betændelsessygdom i interstitium (mellemrum mellem celler, væv og organer), så der ophobes væske i vævet. Dette forårsager bevægelsesbegrænsninger og en højere infektionsrisiko. Den øgede lymfebelastning kan på sigt medføre alvorlige karskader. MLD stimulerer lymfefloowet og hjælper således med at reducere hævelser, forbedre stofskiftet og styrke immunsystemet.
Læs mere om emnet lymfødem på vores "vigtig viden"-side: Lymfødemet.
Også ved behandling af lipødem-lidelser har den manuelle lymfedrænage vist sig at være effektiv. Ud over af reducere hævelser og væskeophobning kan den manuelle lymfedrænage nemlig også anvendes til smertelindring. Her stimuleres smertereceptorerne i huden, såkaldte C-fibre. På den måde kan smertetærsklen øges, og selve smerterne reduceres. Efter en behandling oplever lipødem-patienter, at deres ben føles lettere, og at vævet er blevet blødere. Da en stor del af lipødempatienterne også er ramt af adipositas og dermed er udsat for risiko for et adipositas-associeret lymfødem, kan man med MLD behandle flere sygdomsbilleder samtidig.
Du kan få mere at vide om denne sygdom på vores "vigtig-viden"-side: Lipødemet.
Der er mange grunde til, at manuel lymfedrænage er hensigtsmæssig efter en operation. For det første vil der under en operation som oftest blive udført et snit i huden. Lymfebanerne vil på grund af deres placering direkte under huden oftest blive skåret over under en operation. Dette fører til en ophobning af væske, som kan reduceres ved hjælp af MLD. Derudover stimulerer behandlingen også dannelsen af nye lymfekar i det overskårne væv. Bevægeevnen efter et indgreb er ofte begrænset, eller lægen ordinerer hvile- og regenerationsfaser for at sikre operationsresultater. Det betyder, at muskelpumperne kan bidrage markant mindre til væsketransporten. Behandlingen med manuel lymfedrænage efter et operativt indgreb kan derfor anbefales. I forbindelse med arbehandling sørger MLD for, at arret får en bedre forskydelighed. MLD kan også lindre smerter og fremme helingsprocessen.
Beslutningen om, hvornår der kan udføres MLD efter en operation, afhænger af forskellige faktorer som f.eks. typen af operation, den enkelte patients situation og lægens anbefalinger. Faserne i arhelingen spiller også en rolle.
Manuel lymfedrænage kan også være hensigtsmæssig inden en operation for at reducere en hævelse som følge af en skade eller sygdom og dermed lette selve indgrebet.
Du kan få mere at vide om dette emne på vores "vigtig-viden"-side: Ar.
Hos nogle gravide ophobes lymfevæske under graviditeten som følge af det ændrede hormonspejl. Resultatet er ødemer i ben og fødder, nogle gange også i arme og hænder. Symptomerne kan mildnes ved hjælp af manuel lymfedrænage og brugen af kompressionsstrømper. Under graviditet bør man ikke bruge dyb lymfedrænage i mave- og bækkenregionen.
Du kan finde yderligere oplysninger om dette emne i vores artikel "Succesduo: Graviditet og kompression"!
Den manuelle lymfedrænage er en blid behandlingsform, som i reglen ikke har nogen alvorlige bivirkninger. For at få et optimalt resultat bør lymfedrænagen dog altid udføres af uddannede terapeuter. Ved bestemte sygdomme eller individuelle forhold kan der foreligge kontraindikationer, som er meget vigtige at tage højde for inden behandlingen.
Som følge af den øgede væskemængde i blodkredsløbet øges samtidig belastningen på hjertet. Dette kan udgøre en fare ved svagt hjerte (hjerteinsufficiens). En lymfedrænage bør derfor overvejes nøje.
De vigtigste kontraindikationer:
Spørg altid din læge, om du har tegn på kontraindikationer i forhold til en manuel lymfedrænage.
Kan man også udføre manuel lymfedrænage selv?
Ved den manuelle lymfedrænage behandles hele kroppen systematisk i liggende stilling med bestemte grebsteknikker. Derfor egner MLD sig ikke eller kun delvist til egenbehandling. Cirkulære bevægelser ved nøglebenene, under armhulerne eller ørerne og på maven kan man selv udføre efter anvisning Efter instruktion kan der udføres bestemte greb på armene. Kropsregioner, som er noget sværere at nå, er mindre velegnet til egenbehandling. Benene kan ikke egenbehandles, da man ved at bøje sig frem laver et knæk i lyskeregionen, og derved hæmmer lymfecirkulationen.
Andre muligheder: Stimulerende åndedræts- og bevægelsesøvelser eller IPC (intermitterende pneumatisk kompression) eller AIK (instrumentbaseret intermitterende kompression) med maskinel behandling.
Hvad skal man være opmærksom på inden den manuelle lymfedrænage?
Hvad skal man være opmærksom på efter manuel lymfedrænage?
Hvor længe holder effekten af en manuel lymfedrænage?
Normalt holder effekten af en lymfedrænage i ca. 24 timer. Netop i afhævningsfasen bør behandlingen derfor udføres hver dag.
Hvor ofte og hvor længe bør den manuelle lymfedrænage udføres?
Hyppighed og varighed er meget individuelt og afhænger af forskellige faktorer som f.eks. sygdomsbilledet, symptomerne, andre behandlingsforanstaltninger og livsstilen. Personer, som motionerer regelmæssigt, har typisk brug for mindre hyppige behandlinger end inaktive mennesker. Kroniske sygdomme som f.eks. et primært eller sekundært lymfødem eller lipødem kræver permanent behandling. Under graviditet og efter en operation skal behandlingen udføres, indtil hævelsen ikke kommer igen - også uden behandling.
Hvordan ordineres manuel lymfedrænage?
Nogle patienter er usikre på mulighederne for at få ordineret manuel lymfedrænage. Der ordineres typisk mellem 6 og 10 behandlinger. Ved kroniske sygdomme kan der pr. kvartal ordineres op til 36 enheder til 3 måneder.
Ved bestemte diagnoser belastes "læge-budgettet" ikke. Dette gælder også for lymfødem-diagnoser fra stadie II. MLD-recepter til lipødempatienter er "budget-neutrale" – denne regel er tidsbegrænset indtil udgangen af 2025. Ved lipødem gælder et såkaldt særligt ordineringsbehov, ved kronisk lymfødem gælder et såkaldt langsigtet lægemiddelbehov. Alt efter ødemets omfang og sværhedsgrad varer den manuelle lymfedrænage 30, 45 eller 60 minutter. Dette fremgår også af recepten
Hvad skal der stå på recepten på manuel lymfedrænage?
De informationer vedrørende recepten på MLD, som er de vigtigste for patienterne, er antal, hyppighed (f.eks. 1-2 gange om ugen) og varighed:
Fra oktober 2024 indføres større fleksibilitet med MLD-tiderne.
Hvor længe gælder en MLD-recept?
Recepten gælder fra udstedelsesdatoen og i reglen 28 dagefrem. Ved presserende behandlingsbehov skal behandlingen endda på begyndes inden for 14 dage. En afbrydelse af behandlingen må uden begrundelse ikke vare længere end 14 dage.
Betales den manuelle lymfedrænage over sygesikringen?
Ja, ved en henvisning fra lægen betales det medicinsk justerbare kompressionssystem af sygesikringen. Virkningen er nemlig dokumenteret i talrige studier, og behandlingen anses for at være en effektiv behandlingsmetode, som har været brugt i årtier. Patienterne har dog en vis form for egenbetaling – medmindre de er fritaget herfor. Denne egenbetaling udgør 10 % af omkostningerne plus 10 EUR pr. henvisning.
Ved de fleste diagnoser belaster MLD-henvisninger ikke sygekasselægernes budget.
Findes der en uddannelse som lymfeterapeut?
Uddannelse og kvalifikationer er afgørende for behandlingens resultat. Lymfeterapeut er ikke en klassisk uddannelse, men en certifikatuddannelse. Det er for det meste fysioterapeuter eller medicinske massører, som videreuddanner sig ved en godkendt læreanstalt for at få det ønskede ekstra certifikat. Uddannelsen med dertilhørende afsluttende eksamen varer i reglen flere uger og omfatter teoretisk viden om lymfesystemet samt praktiske færdigheder i udførelsen af særlige massagegreb. Det er kun, når man har taget denne uddannelse, at man må tilbyde og udføre manuel lymfedrænage. Lymfeterapeuter bør jævnligt deltage i videreuddannelse, så de hele tiden er opdateret omkring ny viden og nye teknikker.