
Vi ønsker at hjælpe dig med at have det godt. I denne brochure får du alt at vide om emnet "Ar og arbehandling". Arbehandling er et kompleks emne og efterlader ofte mange spørgsmål hos de berørte, men også hos deres pårørende. Hvordan er huden opbygget, hvordan og hvorfor opstår ar? Hvilke muligheder for arbehandling findes der, og hvordan kan arbehandling hjælpe dig? Vi forsøger at besvare mange af dine spørgsmål og hjælpe dig med at få så optimal en støtte i livet som muligt – for Freedom in Motion!
Huden har en kompleks opbygning. Dens opbygning er ens på alle steder. Den består af tre lag (overhud, læderhud og underhud), der varetager forskellige funktioner. Hudens tykkelse varierer alt efter kropsregion. Betragter man huden i ansigtet eller på håndryggen er den mange gange tyndere her end f.eks. på låret.
Overhud: Beskyttelse og immunorgan
Det øverste lag af huden (lat. epidermis) er, selvom den er meget tynd, kroppens beskyttelsesskjold. Epidermis er det hudlag, betragteren ser som hud. Overhudens opgave er at beskytte kroppen mod talrige påvirkninger udefra som f.eks. UV-stråling eller skadelige stoffer. Mikroorganismer, som bakterier, kan ved intakt overhud ikke trænge ind i huden. Desuden forhindrer de kroppen i at tørre ud. Cellerne i overhuden fornys permanent og har en livscyklus på ca. en måned. Derefter dør de og løsner sig fra hudoverfladen.
Læderhud: Netværk og transportsystem
Lige under overhuden og i forbindelse med den ligger læderhuden (lat. dermis). Den er tykkere end det øverste hudlag og på grund af kollagen og elastinfibre meget kraftig, elastisk og slidstærk. I modsætning til epidermis indeholder dette lag nerveceller, blod- og lymfekar. Læderhuden er blandt andet ansvarlig for, at berøringer som strøg, tryk, smerte, temperaturer eller kløe kan mærkes. De blodkar, der befinder sig i dermis, regulerer desuden varmebalancen i huden.
Underhud: Hudens fedtdepot
Underhuden (lat. subcutis) består for størstedelens vedkommende af fedtvæv, der oplagrer energi, beskytter kroppen mod kulde og anvendes som polstring af den. Alt efter kropsregion har dette hudlag forskellig tykkelse. I subcutis findes ud over hårrødderne også kroppens talg- og svedkirtler.
Alle skader på huden efterlader spor – i form af ar. Er en skade kun overfladisk eller lille, vil disse ar næppe blive bemærket. Men er et stort område af huden
ramt, eller går skaden helt ned i de dybe hudlag, kan der efterlades tydelige, synlige ar, der kan medføre store begrænsninger i hverdagen. Alle patienter behandler deres ar forskelligt, den personlige historie bag spiller i den forbindelse en stor rolle. En arbehandling skal ikke kun stile mod genvinding af bevægeligheden, men også have fokus på det kosmetiske aspekt. Uanset om det er lille eller stort, kan et ar have stor indflydelse på livskvaliteten. Derfor kan alle ar behandles, så arkvaliteten kan påvirkes så positivt som muligt.
Hvis vores hud bliver beskadiget på grund af ulykker, operationer eller sygdomme, forsøger organismen at reparere disse skader, dog ofte ikke med den samme funktionsevne som før skaden. Dette lykkes kun, hvis der ikke foreligger samtidig optræden af flere sygdomme, der besværliggør en reparation af huden. Ved overfladiske skader, der kun vedrører overhuden (lat. epidermis), kan sår hele helt og uden spor (epitelial sårheling). Sådanne skader i overhuden er f.eks. solskoldninger eller overfladiske hudafskrabninger. Hvis dybere hudlag er ramt, hvilket f.eks. er tilfældet ved operationer, sker der efter de forskellige faser i sårhelingen en ardannelse. Sårhelingsforløbet er afhængigt af typen, størrelsen og dybden på et sår.
Fig. 1 Oprensningsfase
Fig. 2 Granulationsfase
Fig. 3 Reparationsfase
For at forstå dannelsen af ar i sårhelingens sidste fase, kan det hjælpe at se nærmere på sårhelingsprocessen.
1. Oprensningsfase
Umiddelbart efter en skade standser koaguleringen, kroppen forsøger at standse den opståede blødning og samtidig fjerne sygdomskim og bakterier fra såret/forhindre dem i at trænge ind. Denne fase kan vare op til tre dage.
2. Granulationsfase
Et par dage efter skaden begynder kroppen at genopbygge kar og væv (granulationsvæv), med det mål at lukke såret så hurtigt som muligt.
3. Reparationsfase
Mellem den femte og den tiende dag efter sårets opståen begynder den sidste fase – såret lukkes på overfladen. I den sidste fase af sårhelingen begynder ardannelsen. Reparationsfasen kan strække sig over flere uger og måneder.
De ar, der er opstået i reparationsfasen, er ikke kun et æstetisk problem. Huden har på
de arrede steder på grund af fortykkelser, skrumpninger og hærdninger mindre elasticitet.
Ar er ikke bare ar. Hvis man betragtede sårhelingen i præcis det samme sår hos to forskellige personer, ville opståede ar ikke se identiske ud. Et ar/dets udseende og udvikling afhænger af vidt forskellige, delvist påvirkelige faktorer.
Alt efter den forudgående skade og den efterfølgende sårheling kan der opstå forskellige typer af ar, som adskiller sig i udseende og udbredelse.
Hypertrofiske ar
Hævede, røde eller sågar svulmende ar kaldes hypertrofiske ar. De opstår ved overdreven nyproduktion af bindevæv, der danner påfaldende og tykke ar. De vokser inden for det oprindelige sårområde, dvs. arrene ændrer sig ikke ukontrolleret.
Hypertrofiske ar kan svinde ind igen spontant over en længere periode, men en tilpasset arbehandling
kan understøtte denne genoprettelse. Den hyppigste årsag til hypertrofiske ar er kraftige trækkende kræfter, der har været aktive under sårhelingen. Dette er ikke mindst tilfældet ved led.
Keloide ar (keloid)
På samme måde som ved hypertrofiske ar er keloide ar kendetegnet ved kraftigt voksende arvæv. Ved keloider vokser arvævet dog også ud over sårgrænsen og det fortsætter med at vokse, selv efter heling af såret. Væksten kan også først optræde måneder senere. Årsagen hertil er ukontrolleret og kraftig bindevævsvækst.
Væksten standser efter et vist tidsrum, men opstået keloid trækker sig i første omgang ikke tilbage. Området er rødt eller mørkere end resten af huden og kan blandt andet også irritere og gøre ondt.
Keloid kan selv efter en kirurgisk fjernelse optræde igen. Derfor er en arbehandling, der delvist kombinerer forskellige behandlingsmetoder, vigtig for at opnå gode resultater på lang sigt.
Atrofiske ar
I modsætning til de tidligere nævnte artyper er aroverfladen ved et atrofisk ar indsunket, arret ligger lavere end den omgivne hud.
Der dannes for lidt bindevæv til at fylde såret helt med det igen. Atrofiske ar opstår især ved dårligt helende sår som f.eks. efter akne og ses ofte i ansigtsområdet.
En forbedring af ar kræver tid og tålmodighed. Et eksisterende ar kan man ikke få til at forsvinde helt. Men mist ikke modet, hvis et ar ikke straks ser sådan ud, som du ønsker, eller du ved en arbehandling ikke straks ser synlige ændringer. Dokumentation ved hjælp af fotos er også en mulighed for lettere at registrere mindre fremskridt. På den måde har du mulighed for at sammenligne forandringerne i løbet af behandlingen.
Ethvert kirurgisk indgreb efterlader synlige spor på huden. En målrettet og omfattende arbehandling kan i mange tilfælde være nødvendig, i andre tilfælde ønskværdig for at forbedre arrenes synlighed og deres beskaffenhed. Slutresultatet afhænger af størrelse, type og de individuelle arfaktorer. Plastikkirurgien anvender fire søjler, som vi vil komme ind på i det følgende. Genoprettelsen eller forbedringen af bevægelighed og funktion og/eller et æstetisk resultat er i fokus inden for plastikkirurgien. Kropsfacon eller -funktioner påvirkes positivt af forandringen. Desuden foreligger der en medicinsk nødvendighed eller et personligt ønske fra patienten om en kosmetisk forandring.
1. søjle: Rekonstruktiv kirurgi
Den rekonstruktive kirurgi, som er et delområde inden for plastikkirurgi, anvendes efter ulykker (traumekirurgi) og efter operationer, f.eks. i forbindelse med fjernelse af tumor ved kræftsygdomme. Medfødte misdannelser behandles også inden for den rekonstruktive kirurgi. Sommetider bliver der under indgrebene, f.eks. i forbindelse med kræftsygdom eller anden defekt, transplanteret sundt væv fra kropsregioner på patientens egen krop for at lukke sårflader eller erstatte manglende væv. Som konsekvens opstår der ar på forskellige områder af kroppen. Disse ar bliver ikke blot opfattet som generende, men kan også betyde begrænsninger i patientens bevægelighed. Efter endt sårheling bør de aktive arområder derfor behandles med en dertil egnet arbehandling.
En arbehandling understøtter en ensartet heling af arvævet og forhindrer, at der, især ved store områder, udvikler sig svulmende ar eller arskrumpning, som derefter kan forårsage problemer eller smerter. Især i forbindelse med kirurgiske indgreb synlige steder på kroppen spiller den æstetiske faktor også en vigtig rolle. Det er fuldt forståeligt, at synet af det dannede arvæv efter en operation især i starten ikke er let, og at det kan være vanskeligt at acceptere den nye og forandrede situation. I løbet af den afgørende periode i din individuelle arbehandling er det muligt at hjælpe med kompressionsbeklædning og supplerende produkter som f.eks. silikonepads og påtagningshjælp.
2. søjle: Håndkirurgi
Et af plastikkirurgiens specialområder er håndkirurgien. Operative indgreb på hånden er på grund af de mangeartede strukturer på denne ekstremitet meget komplekse. Hænderne og de enkelte fingre er det vigtigste "værktøj" i dagligdagen, derfor har en så optimal og hurtig genoprettelse af funktionaliteten som muligt første prioritet. En præcis føring af kniven under et indgreb er derfor præcis lige så vigtig som en målrettet arbehandling efterfølgende, for opståede ar kan netop på det sensible væv på hånden medføre store begrænsninger. En intensiv og målrettet arbehandling, der sammensættes af forskellige komponenter og metoder, sætter håndens funktion og bevægelighed i centrum af behandlingen.
3. søjle: Æstetisk kirurgi
Den æstetiske kirurgi en endnu en søjle inden for plastikkirurgien. Ved de foretagne indgreb foreligger der i modsætning til de andre søjler ingen tvingende medicinsk indikation. Indgrebet er af ren kosmetisk art. Disse indgreb kan på samme måde som inden for den rekonstruktive kirurgi bevirke formforandringer, men har fokus på det æstetiske resultat. Beslutningen om et æstetisk indgreb kan lige så godt være det individuelle ønske om en fysisk forandring som behovet for en æstetiske genopretning efter ulykker eller sygdomme. En arbehandling er efterfølgende mulig for at forbedre opståede ar og gøre indgrebet så lidt synligt som muligt.
4. søjle: Brandsårskirurgi
Inden for brandsårskirurgien behandles akutte forbrændinger/skoldninger samt forbrændingsar. Ved behandling af akutte forbrændinger og skoldninger handler
det primært om to faktorer: Hvor dyb er forbrændingen? Hvor stor er den berørte kropsoverflade? Dybden klassificeres i forbrændingsgrader (grad I, IIa, IIb, III). Et kirurgisk indgreb er oftest nødvendigt ved en forbrændingsgrad fra IIb (beskadigelse ned i dybe lag af læderhuden) og grad II (komplet ødelæggelse inkl. læderhuden og beskadigelse af underhuden). Alt efter dybden og størrelsen på forbrændingerne skal patienten i første omgang behandles intensivt medicinsk. Inden for brandsårskirurgien er det på grund af forbrændingernes alvor ofte nødvendigt at fjerne væv og erstatte det med nyt væv med hjælp af hudtransplantation. En intensiv behandling er netop ved forbrændinger ekstremt vigtig, da forbrændingsar hyppigt krymper eller nyt bindevæv breder sig kraftigt. Dette kan ubehandlet medføre alvorlige funktions- og bevægelsesbegrænsninger.
Ved alle fire søjler inden for plastikkirurgien gælder følgende: Så snart det opståede sårområde er helet, kan der startes op med arbehandling. Jo tidligere den rigtige behandling starter op, jo bedre vil de endelige resultater blive.
Ar kan desværre ikke gøres usynlige. Der findes dog gode behandlingsmuligheder, så deres udseende og funktion tydeligt kan forbedres. Alle ar er forskellige, og derfor er kravene til arbehandlingen også vidt forskellige. En tidlig behandlingsstart efter et indgreb er nødvendig for at opnå et så godt arresultat som muligt.
Det tidsrum, hvor arret er aktivt kan dermed udnyttes maksimalt. Ved alle ar bør man derfor lige efter helingen af såret begynde med non-invasive (konservative) behandlingsmuligheder. Ved ar, hvor der optræder tydeligere funktions- og bevægelsesbegrænsninger, kan en arkorrektion være nødvendig. Denne korrektion vil alt efter arrets udformning blive foretaget kirurgisk eller f.eks. med laserbehandling. Den behandling eller kombination af flere behandlingsmetoder, der egner sig bedst til dig, vil den speciallæge, du er i behandling hos, vælge til dig.
Hvad er en kompressionsbehandling?
En mulig behandlingsmetode inden for arbehandling er brugen af tryk (kompression) på arområdet. Dette kan være i form af et fladstrikket kompressionsprodukt, der fremstilles individuelt til hver eneste kropsdel. Kompression har gennem mange år været anvendt med stor succes inden for arbehandling. Selv ved ældre ar kan kompressionsbehandling have en positiv virkning på arret.
Tilpasning af kompressionsprodukter
Et præcist tilpasset kompressionsprodukt udøver et medicinsk effektivt og konstant tryk, og hjælper med at forbedre arområdet betragteligt. Kompressionsproduktet må ikke snære, men heller ikke glide af. Specialuddannede læger fra den medicinske faghandel vil finde dine personlige kropsmål. Herefter kan der fremstilles et præcist og anatomisk individuelt kompressionsprodukt (f.eks. Juzo Expert), som passer perfekt til dig. Ved opmåling fastlægges det desuden, om der skal indarbejdes yderligere specialudformninger som f.eks. trykpuder (pelotter) for at opnå et optimalt ensartet tryk i arområdet. Den egnede kompressionsklasse for dig (intensiteten på trykket) ordineres af din læge.
Kompressionsproduktets pasform
Din kompressionsbeklædning sidder stramt og som en ekstra hud på kroppen. Derved opnås det ønskede tryk. Derfor kan der især i starten af behandlingen kræves tilvænning og ved nyhelede sår kan det indimellem også føles ubehageligt at bruge kompressionsproduktet og tage det på. Fortvivl ikke, for kun ved konsekvent brug af kompressionsproduktet, dag og nat, kan der opnås et tilfredsstillende resultat.
Med en smule øvelse og nyttige hjælpemidler bliver det med tiden lettere at tage produktet på, og brugen af produktet bliver også med tiden en naturlig del af din hverdag.
Fig. 1 Hypertrofisk, svulmende ar uden kompression
Fig. 2 Affladet ar under kompressionsstrik
Så snart et sår er lukket, kan man påbegynde kompressionsbehandlingen. Med det ensartede og udbredte tryk fra kompressionsbeklædningen kan der opnås talrige positive effekter på arområdet:
Kompressionsbehandlingens varighed kan ikke fastlægges nøjagtigt. Den afhænger af flere faktorer og kan derfor vare fra seks måneder til to år. Dit personlige behandlingsberedskab og din tålmodighed, men også støtte og accept fra familie og venner bidrager på afgørende vis til dit behandlingsresultat. Kun ved konsekvent brug af kompressionsbeklædning efter lægens anvisninger er det muligt at opnå god arheling uden funktionelle begrænsninger.
Andre faktorer, der kan påvirke behandlingsvarigheden:
Med kompressionsbehandling kan en operativ arkorrektion i mange tilfælde undgås. Dette skal dog afgøres individuelt og fra situation til situation.
Behandling af ar ved hjælp af silikone er en anden effektiv mulighed inden for arbehandling. Silikone bevarer hudens naturlige fugtighed, hvorved en udtørring af arområdet undgås. Silikoneprodukter består af 100 % medicinsk silikone. Da de er bløde, højelastiske og let tilpasser sig, betragtes brugen af dem som behagelig og ikke generende. Silikoneprodukter kan (afhængigt af arret og valg af produkt) anvendes sammen med kompressionsbeklædning eller alene. Ved en tidlig, yderligere brug af silikoneprodukterne under kompressionsbehandlingen, kan behandlingen suppleres optimalt og virkningen blive endnu bedre:
Også de steder på kroppen, hvor der ved kompressionen alene ikke kan opbygges tilstrækkeligt stort tryk på arvævet, hjælper pelotter af silikone, der på disse steder bruges under kompressionen. Dette kan f.eks. være tilfældet i området omkring anklen eller i hals- og brystregionen.
Her har vi samlet et par nyttige tips til, hvordan du kan bidrage til en vellykket arbehandling. Ofte er det de små ting, der ikke kræver så meget, som giver ekstra fremskridt og kan gøre behandlingen lettere for dig.
Bæretid
Bær din kompressionsbeklædning nøjagtigt, som lægen har foreskrevet. Kun på den måde kan der opnås et optimalt behandlingsresultat.
Sollys
Udsæt ikke dine ar for direkte sollys, og beskyt dig selv med rigelige mængder solbeskyttelse. Direkte sollys fremmer dannelsen af hypertrofiske ar. Arvævet kan desuden farves mørkt. Kompressionsbeklædning fra Juzo (Juzo ScarComfort) garanterer en UV-beskyttelsesfaktor UPF 30. Silikonepads fra Juzo (Juzo ScarPad) giver ekstra beskyttelse, da de har UV-beskyttelsesfaktor UPF 50.
Rengøring af kompressionsprodukter
Din kompressionsbeklædning kan maskinvaskes på skåne- eller finvask (op til 40 °C). Vask din kompressionsbeklædning dagligt – for kun på den måde bevares de elastiske egenskaber. Rester af hudskæl, creme, snavs og støvpartikler har en slibende effekt på garnerne og fibrene. Kun ved daglig vask kan disse rester fjernes fuldstændigt, og på den måde øge kompressionsbeklædningens levetid. Ved alle former for vaskeprocesser anbefaler vi det milde Juzo Specialvaskemiddel. Anvend ikke skyllemiddel, da de indeholdte blødgøringsmidler angriber kompressionstrådene!
Fysioterapi / ergoterapi
Målrettet bevægelse ved fysio- og ergoterapi er af stor betydning for en effektiv arbehandling. Arvævet mobiliseres derved og gennemstrømmes bedre af blod. Bindevævet bliver blødere. Desuden kan fejlstillinger på leddene eller stivheder i leddene behandles optimalt, og der kan derved opnås optimale resultater. Følg behandlingsanbefalingerne fra din læge.
Rengøring af silikonepads
Rengør din ScarPad dagligt – kun på den måde kan den nødvendige hygiejne i arområdet samt den sikre fiksering garanteres. ScarPad vaskes med et specielt rengøringsmiddel (Juzo ScarPad Cleaning Soap). Kom et par dråber sæbe på din ScarPad, og vask den grundigt under rindende varmt vand. Efter rengøring skal du lægge din ScarPad på et tørt håndklæde med den klæbrige side opad. Når den er helt tør, kan den anvendes igen.
Arpleje
Ar bliver smidige ved daglig indsmøring og massage. Hygiejne er i den forbindelse meget vigtig: Hold arområdet rent, så du forebygger betændelse. Følg din behandlende læges plejeanbefalinger.
Pasform
Kompressionsbeklædning skal sidde perfekt og må ikke stramme eller skride. Ved vægtudsving eller ved vækst hos børn ændrer kropsmålene sig. Kontakt i så fald den nærmeste specialbutik. Her kan de kontrollere, hvordan produktet sidder og evt. tage mål til et nyt produkt til dig.
Åbne sår
Silikonepads må under ingen omstændigheder bruges på åbne sår! Inden du bruger et kompressionsprodukt i forbindelse med eksisterende sår, bør du kontakte din læge. Såfremt lægen samtykker, kan et kompressionsprodukt ved mindre sår trækkes over en forbinding eller et sårunderlag. Resterende defekter kan under kompressionstryk hele ekstra hurtigt og uden komplikationer.