Arbehandling: Information og tips 
om hud og ar

Huden har en kompleks opbygning. Dens opbygning er ens på alle steder. Den består af tre lag (overhud, læderhud og underhud), der varetager forskellige funktioner. Hudens tykkelse varierer alt efter kropsregion. Betragter man huden i ansigtet eller på håndryggen er den mange gange tyndere her end f.eks. på låret.

Overhud: Beskyttelse og immunorgan

Det øverste lag af huden (lat. epidermis) er, selvom den er meget tynd, kroppens beskyttelsesskjold. Epidermis er det hudlag, betragteren ser som hud. Overhudens opgave er at beskytte kroppen mod talrige påvirkninger udefra som f.eks. UV-stråling eller skadelige stoffer. Mikroorganismer, som bakterier, kan ved intakt overhud ikke trænge ind i huden. Desuden forhindrer de kroppen i at tørre ud. Cellerne i overhuden fornys permanent og har en livscyklus på ca. en måned. Derefter dør de og løsner sig fra hudoverfladen.

Sårhelingsfaserne for et ar

For at forstå dannelsen af ar i sårhelingens sidste fase, kan det hjælpe at se nærmere på sårhelingsprocessen.

1. Oprensningsfase

Umiddelbart efter en skade standser koaguleringen, kroppen forsøger at standse den opståede blødning og samtidig fjerne sygdomskim og bakterier fra såret/forhindre dem i at trænge ind. Denne fase kan vare op til tre dage.

2. Granulationsfase

Et par dage efter skaden begynder kroppen at genopbygge kar og væv (granulationsvæv), med det mål at lukke såret så hurtigt som muligt.

3. Reparationsfase

Mellem den femte og den tiende dag efter sårets opståen begynder den sidste fase – såret lukkes på overfladen. I den sidste fase af sårhelingen begynder ardannelsen. Reparationsfasen kan strække sig over flere uger og måneder.

De ar, der er opstået i reparationsfasen, er ikke kun et æstetisk problem. Huden har på
de arrede steder på grund af fortykkelser, skrumpninger og hærdninger mindre elasticitet.

 

Hvilke artyper findes der?

Alt efter den forudgående skade og den efterfølgende sårheling kan der opstå forskellige typer af ar, som adskiller sig i udseende og udbredelse.

Hypertrofiske ar
Hævede, røde eller sågar svulmende ar kaldes hypertrofiske ar. De opstår ved overdreven nyproduktion af bindevæv, der danner påfaldende og tykke ar. De vokser inden for det oprindelige sårområde, dvs. arrene ændrer sig ikke ukontrolleret.

Hypertrofiske ar kan svinde ind igen spontant over en længere periode, men en tilpasset arbehandling
kan understøtte denne genoprettelse. Den hyppigste årsag til hypertrofiske ar er kraftige trækkende kræfter, der har været aktive under sårhelingen. Dette er ikke mindst tilfældet ved led.

Keloide ar (keloid)
På samme måde som ved hypertrofiske ar er keloide ar kendetegnet ved kraftigt voksende arvæv. Ved keloider vokser arvævet dog også ud over sårgrænsen og det fortsætter med at vokse, selv efter heling af såret. Væksten kan også først optræde måneder senere. Årsagen hertil er ukontrolleret og kraftig bindevævsvækst.

Væksten standser efter et vist tidsrum, men opstået keloid trækker sig i første omgang ikke tilbage. Området er rødt eller mørkere end resten af huden og kan blandt andet også irritere og gøre ondt.

Keloid kan selv efter en kirurgisk fjernelse optræde igen. Derfor er en arbehandling, der delvist kombinerer forskellige behandlingsmetoder, vigtig for at opnå gode resultater på lang sigt.

Ar kan desværre ikke gøres usynlige. Der findes dog gode behandlingsmuligheder, så deres udseende og funktion tydeligt kan forbedres. Alle ar er forskellige, og derfor er kravene til arbehandlingen også vidt forskellige. En tidlig behandlingsstart efter et indgreb er nødvendig for at opnå et så godt arresultat som muligt.

Det tidsrum, hvor arret er aktivt kan dermed udnyttes maksimalt. Ved alle ar bør man derfor lige efter helingen af såret begynde med non-invasive (konservative) behandlingsmuligheder. Ved ar, hvor der optræder tydeligere funktions- og bevægelsesbegrænsninger, kan en arkorrektion være nødvendig. Denne korrektion vil alt efter arrets udformning blive foretaget kirurgisk eller f.eks. med laserbehandling. Den behandling eller kombination af flere behandlingsmetoder, der egner sig bedst til dig, vil den speciallæge, du er i behandling hos, vælge til dig.

Hvad er en kompressionsbehandling?
En mulig behandlingsmetode inden for arbehandling er brugen af tryk (kompression) på arområdet. Dette kan være i form af et fladstrikket kompressionsprodukt, der fremstilles individuelt til hver eneste kropsdel. Kompression har gennem mange år været anvendt med stor succes inden for arbehandling. Selv ved ældre ar kan kompressionsbehandling have en positiv virkning på arret.

Tilpasning af kompressionsprodukter
Et præcist tilpasset kompressionsprodukt udøver et medicinsk effektivt og konstant tryk, og hjælper med at forbedre arområdet betragteligt. Kompressionsproduktet må ikke snære, men heller ikke glide af. Specialuddannede læger fra den medicinske faghandel vil finde dine personlige kropsmål. Herefter kan der fremstilles et præcist og anatomisk individuelt kompressionsprodukt (f.eks. Juzo Expert), som passer perfekt til dig. Ved opmåling fastlægges det desuden, om der skal indarbejdes yderligere specialudformninger som f.eks. trykpuder (pelotter) for at opnå et optimalt ensartet tryk i arområdet. Den egnede kompressionsklasse for dig (intensiteten på trykket) ordineres af din læge.

Kompressionsproduktets pasform
Din kompressionsbeklædning sidder stramt og som en ekstra hud på kroppen. Derved opnås det ønskede tryk. Derfor kan der især i starten af behandlingen kræves tilvænning og ved nyhelede sår kan det indimellem også føles ubehageligt at bruge kompressionsproduktet og tage det på. Fortvivl ikke, for kun ved konsekvent brug af kompressionsproduktet, dag og nat, kan der opnås et tilfredsstillende resultat.
 

Med en smule øvelse og nyttige hjælpemidler bliver det med tiden lettere at tage produktet på, og brugen af produktet bliver også med tiden en naturlig del af din hverdag.

Så snart et sår er lukket, kan man påbegynde kompressionsbehandlingen. Med det ensartede og udbredte tryk fra kompressionsbeklædningen kan der opnås talrige positive effekter på arområdet:
 

• Undgåelse af ukontrolleret vækst 
  
  
• Undgåelse af vækst i arret
  
  
• Falmning af arret
  
  
• Blødere arvæv
  
  
• Reducering af artykkelse
  
  
• Beskyttelse af følsom hud/transplantat
  
  
• Reducering af kløe i arområdet
  
  
• Reducering af eventuelle smerter
  
  
• Øgning af ars bevægelighed i ledområdet
  
  
• Minimering af risikoen for arskrumpninger og deraf følgende ledstivhed