Bensår (ulcus cruris venosum)
Viden om bensår
Ulcus cruris venosum, som i daglig tale betegnes som bensår, er et alvorligt, smertefuldt og oftest dårligt helende sår. Her kan du læse mere om, hvilke risikofaktorer der er afgørende, hvilke behandlingsmetoder der findes og meget andet.
Ulcus cruris venosum – Definition
Mange års nedsat venefunktion kan føre til et kronisk sår på underbenet eller på foden. På grund af den konstante ophobning i venerne dannes ødemer. Hvis disse varer ved i lang tid, bliver vævet ikke længere tilstrækkeligt forsynet med ilt. Konsekvensen er, at huden bliver stadig tyndere, indtil der til sidst opstår et åbent sår, som uden behandling kan blive kronisk. Denne kroniske lidelse kaldes almindeligvis bensår eller ulcus cruris venosum blandt fagfolk. Begrebet ulcus cruris venosum kommer fra latin. "Ulcus" betyder "byld", crus betyder "ben" eller "underben", og "vena" betyder "blodåre". Flertalsformen af ulcus er "ulcera". .
Sådan opstår et bensår
Et venøst bensår udvikler sig normalt langsomt over en periode på flere måneder eller endda år. Bensåret viser sig som en beskadigelse af huden, og manifesterer sig som tør, kløende eller revnet hud. Med tiden kan huden blive tyndere og mere modtagelig for skader. Hvis sår, der er opstået på den måde, ikke rigtig heler eller ikke behandles, bliver de ofte større og dybere. Sårene kan være våde og også hævede og udvikle en ubehagelig lugt.
Bensår: Årsager
Hovedårsagen til bensår er en kronisk venelidelse. Den opstår, når veneklapperne ikke længere fungerer ordentligt. Dette fører til, at blodet ophobes i venerne, hvorved trykket i venerne øges. Dette øgede tryk resulterer i en beskadigelse af huden og vævet nedenunder, hvilket kan føre til et åbent sår.
Andre risikofaktorer er følgende:
Blodprop
Overvægt
Graviditet
Fysisk inaktivitet
Rygning
Ulcus cruris kan føres tilbage til en kredsløbsforstyrrelse i benene og en tidligere sygdom som f.eks. kronisk venøs insufficiens (CVI), en perifer arteriel sygdom (PAD) eller diabetes mellitus. Alt efter årsag skelner lægen mellem forskellige former for bensår eller underbenssår. De tre hyppigste er:
Ulcus cruris venosum:
Med hensyn til årsagen til ulcus cruris venosum kan man konstatere, at der ligger en forstyrrelse af venernes blodgennemstrømning til grund for bensår, nærmere betegnet kronisk nedsat venefunktion (kronisk venøs insufficiens). I forhold til at lokalisere ulcus cruris venosum kan man konstatere, at et venøst bensår normalt forekommer på underbenet, i reglen på højde med den indvendige ankelkno eller læggen. Det kan udvikle sig på den ene eller på begge sider af benet. Såret kan også nå hele vejen rundt om benet som en manchet.
Ulcus cruris arteriosum:
Her er der tale om forstyrrelser i den arterielle blodgennemstrømning (perifer arteriel sygdom). En underforsyning med iltrigt blod fører til, at selv simple sår ikke rigtig heler og let kan blive betændte. Ulcus cruris arteriosum optræder oftest på tæerne eller fodsålerne.
Ulcus cruris mixtum:
Dette taler lægerne om, hvis et bensår er opstået som følge af en samtidig indsnævring af begge blodkredsløb – både det venøse og det arterielle karsystem.
Bensåret optræder også ofte i forbindelse med diabetes mellitus (diabetisk fod). Ved denne sygdom er der flere faktorer, der fremmer dannelsen af ulcus: Arteriosklerose, diabetisk polyneuropati og et højt sukkerindhold i interstitium.
I sjældnere tilfælde er andre årsager som f.eks. en tumor ansvarlig for kredsløbsforstyrrelsen og dermed udløser af bensår.
Ulcus cruris venosum - symptomer
Symptomerne på et venøst bensår kan variere alt efter sygdommens sværhedsgrad, og de adskiller sig til en vis grad fra symptomerne på et arterielt ulcus cruris.
De hyppigste symptomer på et venøst ulcus er blandt andet:
- Smerter
- Hævelser
- Kløe
- Misfarvning som f.eks. rødme
- Varme i det pågældende område
- Ubehagelig lugt
- Fortykket hud omkring såret
- Hæmokromatose (ophobning af jern i vævet)
- Karsprængninger
- Åreknuder
- Atrophie blanche (små hvide pletter, oftest kraftige, arrede)
- Stasedermatitis
- Nekrose
- Lipodermatosklerose (fortykkelse af det subkutane fedtvæv)
- Vådt eller blodigt ar
Komplikationer ved ulcus cruris venosum
Den hyppigste komplikation ved bensår er en infektion. Hvis såret ikke plejes korrekt, kan der trænge bakterier ind i såret og forårsage en infektion, som kan føre til en forværring af såret og forsinke helingen yderligere. Dybere indtrængen af bakterier betyder en infektion af muskler eller sener, som kan kræve en større operation eller endda amputation. I alvorlige tilfælde kan en infektion føre til erysipelas eller blodforgiftning. Begge dele kan være livstruende. Derudover er der risiko for blodprop eller iskæmisk slagtilfælde. På grund af den intensive behandling af såret vil der ofte forekomme allergier over for salver eller desinfektionsmidler.
Så hyppige er bensår
Bensår er en hyppig lidelse, som rammer omtrent 1 % af befolkningen. Kvinder rammes oftere end mænd. Risikoen for et venøst bensår øges med alderen, og risikoen er forhøjet hos mennesker med kroniske venesygdomme.
Hvordan kan man forebygge ulcus cruris venosum?
Du kan gøre en hel del for at undgå bensår. Lige fra mere motion over en sund livsstil til behandling med et kompressionsprodukt. Forebyggende foranstaltninger:
- Præventiv brug af kompressionsstrømper
- Regelmæssig udholdenhedssport (svømning, stavgang etc.)
- Venegymnastik
- Masser af motion i hverdagen
- Skift mellem stående og siddende arbejde
- Undersøgelse af første tegn på karsygdomme
- Optimal regulering af en evt. diabetes mellitus
- Sund kost
- Ingen nikotin
- Undgåelse af overvægt
- Undgåelse af stress
- Passende sko uden tryksteder
- Regelmæssig fodpleje
Den bedste måde at undgå venøse bensår på er at behandle den tilgrundliggende sygdom. Dette kan f.eks. betyde, at man ved adipositas går ned i vægt og bliver fysisk aktiv, ved kronisk venøs insufficiens bruger kompressionsstrømper, eller at man ved diabetes bliver medicineret. Det er også vigtigt at passe godt på huden på benene for at undgå skader på huden. Hvis der kommer en skade, bør den behandles hurtigt for at fremme helingsprocessen.
Diagnosen bensår
Diagnosen ulcus cruris venosum stilles normalt ved en fysisk undersøgelse. Lægen undersøger såret og kigger efter tegn på en infektion. Derudover udarbejdes en anamnese af risikofaktorerne. Ofte udføres en ultralydsundersøgelse for at vurdere blodgennemstrømningen i benet og finde ud af, om der foreligger en underliggende venesygdom. Anden diagnostik er mulig f.eks. ved hjælp af følgende:
- Ankel-arm-indeks (blodtryk ved begge arme og ben)
- Duplex-sonografi
- MR- eller CT-skanning
- Bevægelsestest
- Sårskrab
- Blodundersøgelser (afklaring diabetes mellitus, nedsat nyrefunktion osv.)
- Biopsi (ved terapiresistens)
Ulcus cruris-stadier
Ifølge Knighton et al. skelnes mellem seks sværhedsgrader ved kronisk ulcera:
Grad 1 Ulcus når det midterste hudlag (overhud og læderhud)
Grad 2 Ulcus når underhuden
Grad 3 Ulcus når sener, knogler, bånd eller led
Grad 4 Ulcus når sener, knogler, bånd eller led, og desuden er der betændelse (absces og/eller betændelse i knoglemarven)
Grad 5 Ulcus når sener, knogler, bånd eller led, og desuden er der dødt væv (nekrose) i såret
Grad 6 Ulcus når sener, knogler, bånd eller led, og desuden er der dødt væv (nekrose) i såret og det omkringliggende væv
Bensår: Behandling
Hvad kan man gøre mod ulcus cruris venosum? Behandlingen af ulcus cruris afhænger af sygdommens alvor. I moderate tilfælde kræves ud over ulcus cruris-sårbehandlingen oftest også en kompressionsterapi. Denne anses for at være grundlaget for årsagsbehandlingen og hjælper med at øge blodgennemstrømningen i venerne og reducere trykket i venerne. Dette kan være med til at fremme sårhelingen. I alvorlige tilfælde kræves en specialbehandling eller et operativt indgreb. Da kroniske sår altid er smertefulde, bør alle patienter modtage egnet smertebehandling. Ofte ses en kombination af forskellige behandlinger.
Behandling af den underliggende kredsløbsforstyrrelse
- Medicinsk justerbare kompressionssystemer eller elastiske bind til afhævning
- Kompressionsstrømper eller kompressionsstrømpesystem (Juzo Ulcer Pro)
- Regelmæssig brug af kompressionsproduktet
- Regelmæssig motion, gangtræning
- Behandling af eventuelle åreknuder
- Manuel lymfedrænage ved ødemer
- Sund kost
- Ingen nikotin
- Godt reguleret blodtryk
- Eventuelt endovaskulære eller karkirurgiske indgreb
- Medicin til blodfortynding og opløsning af blodpropper
Sårbehandling
- Sårrensning
- Skylning med saltopløsning
- Sårtoilette (debridement)
- Fjernelse af dødt, beskadiget eller betændt væv
- Sårbandager
- Let fugtigt miljø som følge af fugtige kompresser, polymere membranbandager, alginater, skumbandager, hydrokolloider, folier, hydrogeler
- Behandling af sårkantens omgivelser
Operativ behandling
Her skelnes mellem tre forskellige udgangspunkter:
- Eliminering af insufficiente epi- og transfasciale veneafsnit (f.eks. fjernelse af åreknuder)
- Ulcus-kirurgi (f.eks. shave-terapi, hvor der opstår et "nyt sår", som så heler bedre)
- Fasciotomi: Inddragelse af den crurale fascie
Ved de to sidstnævnte udføres derefter en delhuds-transplantation.
Men hvornår bør en ulcus cruris venosum behandles operativt? Her gælder følgende regel: Hvis såret trods behandling ikke bliver mindre efter tre måneder, eller hvis såret endnu ikke er helet efter et år, er særlige behandlinger eller en operation nødvendig.
Specialbehandlinger
Ud over kompressionsterapi, sårbehandling, medicinsk behandling og operation er der også andre metoder, der kan anvendes til behandling af kronisk åbne sår. Dertil hører vakuumterapi, fugtig sårbehandling samt anvendelse af huderstatningsprodukter.
Eksempler:
- Vakuumforsegling
- Huderstatningsterapi
- Plasmaterapi
- Stamcelletransplantation
- Fedtcelletransplantation
Kompressionsterapi kan hjælpe ved ulcus cruris venosum
Ved et bensår er en konsekvent kompressionsterapi uundværlig og den vigtigste behandlingsmetode. Det blide tryk udefra er modspilleren mod det indvendige tryk mod karrenes vægge. På den måde reduceres risikoen for, at venerne udvides. Kompressionsterapien hjælper med at øge blodgennemstrømningen i venerne og reducere trykket i venerne. Dette kan være med til at fremme sårhelingen. Kompressionsterapien kan udføres ved at bruge kompressionsstrømper eller særlige bandager. Kompressionsstrømpen støtter karrene udefra. Den optimerede blodgennemstrømning i benvenerne forebygger en ophobning og en lokal nedsynkning af blodet. Trykket udefra forbedrer veneklappernes lukkeevne og muskelpumpens funktionalitet i venerne.
Efter et operativt indgreb vil brugen af kompressionsstrømper minimere risikoen for hævelser og blodpropper og fremme helingen. Alt efter årsagen til bensåret kan en permanent kompressionsterapi være hensigtsmæssig, da der er stor risiko for, at sygdommen vender tilbage.
For at opnå en optimal effekt, skal strømperne passe nøjagtigt og måles derfor af uddannet fagpersonale.
Specialprodukter
Det medicinsk justerbare kompressionssystem (ACD) egner sig perfekt til påbegyndelsen af ulcus-behandlingen. Denne type kompressionsprodukt er nemlig særligt skånsom at anlægge, og produktet kan ved behov også anvendes til fiksering af en separat sårbandage. Derudover kan ACD'er som Juzo Compression Wrap og Juzo ACS Light tilpasses i omfang, hvis der skulle være en hævelse i starten af behandling.
Til den videre behandling af et bensår fås kompressionsstrømpesystemet Juzo Ulcer Pro. Det består af to understrømper (<KKL 1), der regelmæssigt kan skiftes mellem, samt en fladstrikket overtræksstrømpe (KKL 2). I kombination giver de trykværdier svarende til kompressionsklasse 3. Understrømpen beskytter den sarte hud, når overtræksstrømpen tages på, og den kan ved behov samtidig anvendes til sikker fastgørelse af sårbandager og pelotter.
Konklusion
Bensår er en smertefuld sygdom. Det er dog muligt at reducere risikoen for venøse bensår, hvis man passer godt på venernes sundhed og på huden på benene. Behandlingen afhænger af sygdommens alvor, men ulcus cruris venosum-kompressionsterapi er ofte den vigtigste behandlingsmetode.
Hvis du opdager tegn på bensår, bør du straks kontakte en læge for at få stillet en diagnose og få den bedst mulige behandling.